Dag og Tid nr. 16, 17. april 1997

Kautokeino-opprøret:
“Her seer du den Øxe, med hvilken du skal aflives”

Boka “De rettferdiges strid” byggjer på eit omfattande kjeldemateriale, henta i lokale, nasjonale og utanlandske arkiv. Dette brevet frå prost Wetlesens brev til biskop Juell om avrettinga av Aslak Jacobsen Hætta (28) og Mons Aslaksen Somby (27) den 14.10 1854, er ikkje tidlegare publisert.

Høierverdige Herr Biskop Juell!

Da Dampskibet om nogle Timer inntræffer forat afgaa til Tromsø, og jeg føler mig oferbeviist om, at det interessere Dem at høre Noget angaaende Aslak Jacobsen Hættas og Mons Aslaksens Endeligt, har jeg, uaktet jeg endnu kun for 1/2 Time siden var Vidne til den Førstes Henrettelse, dog besluttet mig til at tage Pen i Haand i Haab om Herr Biskopens Overbærelse med Hensyn til min Beretnings Ufuldkommenhed.

Vare de komne til Sandheds Erkjendelse førend de døde? Nei, Herr Biskop! i det Mindste ikke for menneskelige Øine. De vedbleve lige til deres sidste Stund at sige, at de ingen Anger kunde føle, og at de paa Grund heraf troede, at de maatte have handlet Gud til Behag. Og dog: hvad er der ikke gjort for at bringe dem til Sandhedens Annammelse.

Nat til Thorsdag ankom Dampskibet hertil. Klokken 2 om Natten indfant jeg mig hos fangerne, der vare blevne anbrakte hver i sin Celle i Arresten. Jeg erfarede da strax, at de vare langt fra at tro med Sikkerhed, at de vilde blive aflivede. Og da det forekom mig, som deres Haab om, at man ikke vilde lade det komme dertil, muligens kunde forhindre dem paa Omvendelsens Vei, sendte jeg strax bud efter Skarpretteren, som paa min Anmodning foreviste dem Øxen. Mons smilede ved Synet av den, Aslak betraktede den med alvorligt Opsyn men uden mærkbar Bevægelse, uagtet jeg til dem begge under mange Formaninger og Bønner ogsaa ytrede: her seer du den Øxe, med hvilken du skal aflives. Mons svarede, at Ingen havde Ret og Magt dertil, og Aslak, at hvo, som mister sit Liv for Guds Skyld skal finde det (...)

Jeg har nedtegnet Følgende af min Samtale den Dag.

Med Aslak:

Jeg: Hvorfor læser du bestandigt i det G.T. og beraaber dig paa det, medens jeg aldrig seer dig slaa efter i det Nye?

Aslak: Fordi det Nye svækker Betydningen af de Gamle.

Jeg: Er ikke det N.T. ligesaa fuldt Sandhedens og Livets Ord som det Gamle?

Aslak: Jo, men Christus siger, han var ikke kommen for at bringe Fred men Sværd.

Jeg: Men det var jo dog Aandens Sverd, som er Guds Ord, Jesus her talte om.

Aslak: Ogsaa Petrus brugte sverd imot Jesu Fiender.

Jeg: Men Jesus sagde da ogsaa til ham, at han skulde stikke sit Sverd i Marken, og at Hvo, som griber til Sverd, skal omkomme ved det.

Aslak: Ja, fordi det ikke vilde nyttet, om Petrus alene havde grebet til Sverd.

Jeg: Gud siger jo dog: du skal ikke slaa ihjel; men du siger jo det modsatte? Er ikke det Synd, som er tvertimot Guds Bud, saa er der jo ikke Synd til.

Aslak: Jeg forstaaer mig ikke ganske paa, hvorledes det er med Budene. De rette Bud maa visst have staaet paa de Tavler, som Moses slog istykker. Som Budene nu lyde og forstaaes, maa man jo ikke engang gjøre Ild op om søndagen...

Med Mons

Jeg: Hvorfor har du dræbt Mennesker?

Mons: Paa Grund af den Oplysning, jeg er kommen til.

Jeg: Men Jesus slog jo aldrig Mennesker ihjel, ikke heller hans Disciple.

Mons: Jo, det gjorde de.

Jeg: Du lyver jo aabenbarlig; du kan ikke paavise et eneste Skriftsted for denne Paastand.

Mons: Du skal ikke lyve imod den H.A.

Jeg: Du veed jo, at Gud staaer de Hofferdige imod, men giver de Ydmyge Naade. Hører det da ikke nødvendig med til Ydmyghed, at bekjende sine Synder, hvilket du ikke vil gjøre.

Mons: Ogsaa Djævlene bekjende sine Synder men omvende sig ikke alligevel.

Jeg: Gud har jo sagt: Du skal ikke slaa ihjel?

Mons: Hans Aand har sagt mig, at jeg skal dræbe de “Uretfærdige”

Kort sagt, jeg erfarede snart, at det Intet nyttede at vende mig til deres Forstand (...)

Klokken 10. skulde Toget til Retterstedet sætte sig i Bevægelse. Hver Delinqvendt sad iført sorte Mordmannsklæder paa sin egen Kjærre ved siden af en Arrestforvarer. Aslak jamrede sig og kunde ei engang sidde opret, men laa i Arrestforvarerens Arme, Mons saa aldeles rolig ud og gav den hele Tid saavidt jeg mærkede, ikke en Klagelyd fra sig. Toget standsede ved Jozef Nordstrøms Huus, hvor Hvoslef holdt en finsk Tale og den ene Denlinqvent blev med sin Eskorte tilbage. Paa Skafottet oplæstes Dommen af Foged Lie, forelagdes de befalede Spørgsmaale af Hvoslef og Holdtes en norsk Tale af Undertegnede. De lagde sig berre uden ringeste Modstand paa Blokken. Enhver av dem slap med et eneste Hug, Ligetil dette standsede ham midt i Raabet, bad Aslak: “Hærra Jesus fasted munji”! (Herre Jesus svar meg!). Matte Gud have annammet dem i Naade, for Jesu Skyld.
Amen.
Ærbødigst
J. Wetlesen


© Dag og Tid

 

Ivar Aasen-almanakken -- Forfattaraviser
BESTILL HER


| Førstesida av denne utgåva | Abonnement | Arkiv | Lysingar |
| Butikk | Bladstova | Nett no |